Kalgevejledning

Klagemuligheder

Hos Cavitas har du mulighed for at klage, hvis du er uenig i vores sagsbehandling af din forsikring – eller over en afgørelse. Din klage skal være skriftlig, og du kan både sende den via e-mail og almindelig post. Uanset hvordan du sender klagen, er det vigtigt, at du følger retningslinjerne nedenfor.

Når du sender din klage, skal du altid:

  • Oplyse navn
  • CPR-nummer
  • Angive hvad du klager over, og hvad du forventer af Cavitas
  • Vedlægge kopi af skadesafgørelsen samt øvrig relevant korrespondance

Hvis du sender os din klage via e-mail, bedes du vedhæfte klagen som dokument og sende e-mailen til support@cavitas.dk.

 

Klageformular

Du kan med fordel benytte vores klageformular – så er du sikker på at få alle de nødvendige informationer med.

Download klageformular (PDF)

Sådan behandler vi din klage

Senest 3 dage efter vi har modtaget din klage, får du en skriftlig bekræftelse på, at vi har fået klagen. Herefter undersøger vi sagen nærmere og vurderer, om sagen er korrekt behandlet.

Din klage vil så vidt muligt blive behandlet med det samme, og senest 14 arbejdsdage fra klagens modtagelse sender vi dig et svar. I komplicerede sager må du dog regne med lidt længere behandlingstid på op til 30 arbejdsdage.

Hvis vi undervejs får behov for yderligere oplysninger om sagen, kontakter vi dig.

Hvis du ikke kan blive enig med Cavitas

Kan du ikke nå til enighed med Cavitas, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Nævnet behandler klager over alle typer af egne private forsikringer men kan ikke tage stilling til klager over de afgørelser, en anden persons forsikringsselskab tager.

En klage til Ankenævnet for Forsikring skal sendes på et specielt klageskema, som du kan få udleveret i din hos Ankenævnet for Forsikring. Det koster 200 kr. at klage til Ankenævnet for Forsikring. Du får dog gebyret tilbage, hvis du får helt eller delvis ret i din klage.

Kontaktinformation

Ankenævnet for Forsikring
Anker Heegaards Gade 2
Postboks 360
1572 København V

Telefon: 33 15 89 00 (mellem 10.00-13.00)
www.ankeforsikring.dk

da_DKDanish